Lydbånd - fortæl din historie!

Kære chattere på EnsomUng.dk

Den 2. august 2008, afholder kulturkajen Docken, en støttekoncert for EnsomUng.dk under titlen ”Vejen ud af ensomhed er gennem samvær”.

I den anledning vil vi gerne høre, om du har lyst til at dele nogle af de oplevelser du har haft gennem EnsomUng.dk. Det kunne for eksempel være oplevelsen af et godt arrangement, det at have mødt en ny ven, at være blevet en del af et fællesskab, fortællingen om en god samtale eller noget helt andet?

Fortællingen skal sendes på mail, hvorefter den vil blive indtalt på et lydbånd af en af de frivillige. Lydbåndet vil blive afspillet til støttekoncerten på Docken. Fortællingen skal være skrevet i ”jeg-form” og vil være helt anonym, hvis du ønsker det. Vi skal have den i hænde seneste den 20. juli 2008

Vi håber at rigtig mange har lyst til at benytte denne unikke mulighed for at fortælle hvordan EnsomUng.dk har hjulpet med til at bekæmpe følelsen af ensomhed.

De bedste hilsener

De Frivillige på EnsomUng.dk



tilbage